Til dette scenarie bruger vi en række mekanikker til at simulere situationer, vi ikke kan eller vil gøre i virkeligheden, eller til løbende at kalibrere (forventingsafstemme og tilpasse spillet baseret på dette) spillet mellem os.

Kalibrering:

Eskalering: Til slåskamp, brug da slåskampteknikken (se længere nede). Derudover ser vi gerne, at man tydeliggør sin intention til at eskalere med ord og kropssprog, således modparten har mulighed for at deeskalere, hvis de ikke er komfortabel med den retning, der lægges op til. Det vil sige: eskalér langsomt og tydeligt; lad være med at overraske nogen bagfra (medmindre I har aftalt scenen på forhånd) og lign.

Deeskalation:
Tap-out: Slå med flad hånd to gange hurtigt efter hinanden på din egen krop eller din medspillers krop. Dette signalerer, at du ikke er komfortabel med hvadend der lige blev foreslået/lagt op til, og at I spiller ud af den vinkel, men fortsætter scenen.

“Det tager vi på Mandag”: En sætning, der indeholder noget med ‘det ordner vi på Mandag’, signalerer det samme som tap-out. Vi har både en verbal og en nonverbal mekanik, da det i nogle situationer er nemmere at gøre det verbalt (fx en samtale), og andre situationer er nemmere at gøre nonverbalt (fx en fysisk eksalation eller en situation, hvor man ikke har mulighed for at tale eller blive hørt).

Offgame: Offgame er vores stopord. Alt der siges efter ordet “offgame” er offgame. Dette kan du bruge, hvis en scene er gået for langt, eller du pludselig opdager, at du ikke kan være i en situation. Du kan både fortælle, hvad der skal ændres, for at scenen kan spille videre (fx: “jeg har brug for, at du giver slip på mig, men lad os fortsætte spil derefter”), eller informere, at du lige skal have en pause og derefter forlade scenen. Det er vigtigt, at man lytter og giver plads, når en person bruger ‘offgame’ til at fortælle noget.

For alle disse tre teknikker gælder det, at der ikke er nogen ingame konsekvenser for at bruge dem. Vi bruger dem, for at vi alle kan have en tryg oplevelse.

Simuleringsteknikker:

Slåskamp/vold:
Vi skelner mellem deciderede slåskampe og ‘demonstrationsvold’. Demonstrationsvold kan være at udøve vold på nogen frivilligt (fx i ritualer, der kræver, at nogen bliver skåret i eller slået på), eller i scener, hvor den ene part allerede er nedkæmpet (fx hvis et kobbel har omringet et andets kobbels medlem og vil skade dem for at demonstrere magt). Ved demonstrationsvold bruger vi teatervold (se nedenfor).

For deciderede slåskamp, der spontant opstår, bruger vi en brydeteknik. Den virker ved, at du eskalerer til en slåskamp ved først tydeligt at gøre opmærksom på det (vha. eskalation), og så lægger din hånd på personen, du vil inviterer til slåskamps, skulder. De tager imod slåskampscenen ved at lægge sin egen hånd din skulder, således I holder på hinandens skuldre. Herfra kan I mosle frem og tilbage og op og ned, og kan fortsætte med at true/knurre/snakke imens, hvis det passer. Når en af jer mener, at I er blevet overvældet af den anden, lægger I jeres anden hånd på deres anden skulder. Dette indikerer, at I taber kampen, og I kan nu spille udfaldet af den, fx ved at vælte omkuld, blive bidt i (se drikke blod nedenfor) eller andet passende.

Alternativ kan man aftale stikke hovederne sammen på forhånd og aftale, hvordan man vil udkæmpe kampen (fx hvis det er en planlagt Holmgang), og bruge vores anden teknik: Teatervold.
Teatervold er vold, der ligner vold, men hvor man ikke slår rigtigt til. Det kan fx være at slå uden at lægge kraft i, at stampe i gulvet ved siden af en persons krop, at lade personen holde fast i din hånd og skubbe sig selv rundt, mens de får det til at ligne, at de gør modstand.

Drikke blod:
Denne teknik er meget simpel; lad som om du drikker nogens blod. Gør det tydeligt, hvor du vil bide og bid derefter (ikke hårdt) på det pågældende område; undgå at ‘angribe’ nogen ud af det blå eller bagfra, men gør det tydeligt, når du vil drikke af andre eller blive drukket af. Hvis du ikke er komfortabel med at bide andre, kan du lægge din egen hånd imellem – dvs, placér din hånd på arm/ben/skulder/hals og bid i den i stedet; klem lidt for at indikere til din modspiller, hvordan og hvornår din karakter bider. Hvis nogen lægger op til at bide dig, kan du også selv lægge en hånd på området og lade dem bide din hånd i stedet, hvis du er mere komfortabel med det.
Alt rød/rødlig væske i spillet repræsenterer desuden blod.

Blodsgaver:

Vampyrer besidder magisk-lignende egenskaber kaldet blodsgaver, som kan gøre deres krop fysisk stærkere, give deres udstråling et særligt præg, eller tillader dem at manipulere mennesker såvel som andre, svagere vampyrers sind.
I vores spil vil disse blodsgaver simuleres gennem kraftordene “virkelig, virkelig”. De kan bruges i alle sammenhænge, hvor man gerne vil vise, at ens karakter er overnaturlig.

Eksempler:
 “Du skal virkelig, virkelig bakke ned nu, makker, ellers bliver det værst for dig selv.” (Truende)
 “Stille nu, og drøm dig virkelig, virkelig ind i mine øjne. Nu skal jeg fortælle dig, hvem du virkelig er; en lille skamfuld kryster.” (Manipulerende)
“Nu er det nu! Nu skal vi virkelig, virkelig vise dem, hvem vi er!” (Inspirerende) 

Det er den, der er målet for en blodsgave, der vælger, hvordan denne viser sig, og som fortolker effekten af denne. Blodsgaver findes som en måde at skabe spil på, ikke lukke dette ned. Man spiller på disse, så længe man finder det givende.

For det kobbel, som ikke taler (De Ordløse), så kan de hviske dig offgame i øret (hvis scenen lægger op til det), og alternativt ser vi gerne, at andre i stedet spiller deres kropssprog op, som om det var virkelig-virkelig.

Diablerie:
Diablerie er i vores verden akten at “drikke en vampyrs sjæl”, dette sker efter man har nedkæmpet en anden og vil begå diablerie (se om vampyren for uddybende om, hvad diablerie betyder i verdenen). Diablerie kan kun finde sted med begge parters offgame accept, da det er ensbetydende med karakterdrab. Diablerie indebærer en meta-scene, hvor begge parter udspiller oplevelsen af at foretage akten.
Dette initieres efter en slåskamp (se “slåskamp”-teknikken) eller efter anden aftale, og den foregår mellem diableristen (den, der drikker den andens sjæl) og den diablererede (den, hvis sjæl bliver drukket). Diableristen lægger en hånd på siden af den diablereredes hals og nærmer sig deres øre, hvor de hvisker ud for: “Du er spild af blod.”
Herfra starter “meta-scenen.” Det vil sige, at hvadend der sker herfra ikke sker i spillets fysiske fiktion, men er en repræsentation af, hvad de to oplever mentalt. Her kan den diablerede med ord, lyde og bevægelser fortælle om sin karakter, dens hemmeligheder, ønsker, behov, motivationer og ligeledes dens kobbel. Diableristen kan ligeledes reagerer på alle disse sanseindtryk, der pludselig overvælder den. Vi foreslår, at man forbliver tæt på hinanden, evt. sidder ned eller står/danser tæt.
Scenen slutter, når den ene giver den anden et omfavnende kram, og den diablererede synker sammen på gulvet.
Den diablererede bestemmer selv, hvor længe de bliver sådan i spil, men kan efterfølgende blive slæbt ud eller trække sig diskret ud af spilrummet.

Afskaffelse af ‘lig’: Når en rolle eller npc-rolle dør, kan I ‘slæbe dem ud i baglokalet’ – dette sker ved at løfte/slæbe/trække dem hen til døren til arrangørbunkeren, som ligger i det ene hjørne af spilrummet. Hvis liget ikke er blevet afskaffet efter en rum tid, er spilleren velkommen til diskret at trække sig derud selv.

Dårekisten (genstand)
Ingen i Sekten ved helt, hvor Kisten kommer fra. eller hvad den egentlig er. Nogen siger, at den er et relikvie fra Den Første Stad, hvor Kain selv sov; andre, at en ældgammel seer fra Sekten engang boede i den og valgte at blive en del af den; andre, at den stammer fra De Dødes Verden og ved alt, hvad de døde ved. Dog er alle i Sekten enige om én ting: Den rummer visdom, som den gerne deler med hvemend, der er modig (eller dum nok) til at lægge sig i den. Gennem tiden er Kisten blevet accepteret af Sekten, og hvadend der måtte være sensationelt ved den, er forsvundet: Den eksisterer blot.
Fra tid til anden vil medlemmer af Sekten blive lagt i Kisten; nogle gange mod deres vilje og andre gange med deres gode vilje, for at høre dens hvisken og erfare visdommen, som den rummer… på godt og ondt. Nogen kommer ud af den uden noget særligt er sket, andre med profetiske syner og atter andre er blevet rystet i deres grundvold.

Til spillet kommer der til at være en stor dragkiste, som man kan lægge sig ned i.
I kisten er der en højtaler, der afspiller et lydspor, vi har lavet til spillet. Lydsporet indeholder profetiske syner, stemmer, der hvisker visdom, og esoterisk volapyk. Dens formål i spillet er, at man kan få en oplevelse i den, som man kan tage med sig videre ud i spillet. Altså den kan bruges, hvis man mangler et skub i en retning og som en slags religiøs inspiration, hvadend man har hørt ingenting, hørt blodige navne, budskaber til kobler, fået en bid af en mystisk hemmelighed eller blot mærket noget monstrøst.

Content warning på kisten:

• Klaustrofobi (kisten er ca. 160 x 70 x 70 cm)
• Smaskelyde
• Dyriske brøl
• Opfordringer til mord og selvmord
• Nedladende snak
• Lyden af våben (klinger og skydevåben)
• Barnegråd