Koncept & forventninger

Hvad er spillet?
Hunger & Ligdans er et spil, hvor man kan mærke stemningen af at være en del af en voldshungrende, fanatisk kultur, hvor individet betyder meget lidt, og gruppen er alt.
Det er et spil om at bade i blod, tæve folk og få tæv for et godt ord, diskutere religiøse myter, fornægte den åbenlyse menneskelighed og individet, alt i mens der udføres sadistiske ritualer omkring en, og man er i nuet.

Hvad er spillet ikke?
Dette er ikke et spil, hvor man skal danne smarte politiske alliancer bag lukkede døre og holde lange bureaukratiske møder, man skal ikke lægge planer for ting, der sker uden for spillet eller fremtiden, eller rives med i “bunkeren”. Det er ikke et spil om at gøre oprør mod samfundets orden, lede efter selvrealisering eller et spil, hvor man skal være den, der står op for de svage eller forsvare menneskeligheden; det er ikke stedet at være en helt.

Hvad skal jeg være klar på?

Nøgenhed:  Nøgenhed er tilladt under spillet. Du bliver på intet tidspunkt tvunget til selv at være nøgen, men du skal være komfortabel med at se andre nøgne. Din rolle kan blive bedt om (i ritualer) at afklæde sig, men her afklæder du dig blot så meget, du er komfortabel med (at afklæde sig fuldstændig er også helt OK!).

Intimitet: Vampyrer viser intimitet ved at dele blod, ved at sidde stille sammen, ved vedvarende øjenkontakt, og for nogle i slåskampens hede. “Kærlighed” er loyalitet til gruppen eller en særlig åndelig forbindelse, der transcenderer det menneskelige. Med andre ord: Vi kan ikke komme udenom, at der er noget intim eller sensuelt i visse handlinger, men sex og romantik som sådan er ikke et tema i spillet.

Fysisk aktivitet: Dans, løb, moslen og simuleret vold er alle dele af spillet. Man vælger selv i hvilken grad man engagere sig i denne del af spillet, men da vi gerne ser fysikalitet som et tema, vi kan lege med, skal man som minimum være komfortabel med at gribe andre, blive grebet i og, skubbe let og blive skubbet let til. Deciderede slåskampe foregår med en simuleret voldsmekanik (se mekanikker).

Aggression og transgressioner: Skældsord, konfrontationer, trusler om vold, decideret vold og (ingame!) grænseoverskridende adfærd er noget, der hører med til et spil om at udforske det umenneskelige og groteske. Vampyrer er pr. vores definition grænseoverskridende væsener. Dog sætter vi grænsen ved seksuelle overgreb og direkte referencer til ægte, menneskelige seksuelle overgreb; det hører ikke hjemme her. Når vi inkluderer et tema om transgression i et spil, der også er brutalt og har et højt eksaleringsniveau, så er det vigtigt, at alle tager ansvar for selv at sige fra og lytte til, når medspillere siger fra, Til dette har vi deeskaleringsmekanikker. Disse bliver workshoppet inden spil, men læs gerne om dem på forhånd for at blive fortrolig med det.

Diskrimination skal du ikke være klar på: Til dette spil bruger vi ikke offgame attributter som skældsord eller mål for nedladenheder; vampyrer er alligevel for distanceret fra alt det til, at det betyder noget for dem. Det betyder betyder, at køn, etnicitet, seksualitet, kropsfacon eller noget andet, som man ikke selv vælger, er off limits. Der er forståelse for, at man kommer til at sige noget ved en fejl, men vi ser gerne, at tilgangen er, at man siger undskyld (bagefter) og lærer af det.

Disclaimer:
Dette spil er stærkt inspireret af Vampire: the Masquerade, og særligt Sabbatten.
Hverken Ann eller Finian har læst bogen om Sabbatten, ej heller har de den store lyst til at gøre det. Hunger & Ligdans er et produktet af vores erfaring med at spille forskellige vampyrrollespil, og de tanker de spil har sagt gang i hos.

Vi forventer ikke, at man som spiller ved noget om vampyr rollespil for at kunne spille med, alt der er relevant for at spille med findes her på hjemmesiden eller tilsendes i et deltagerbrev.

For dig som kender vampire ud og ind beder vi dig om at læse hjemmesiden igennem og bide mærke i, hvad vi skriver. Prøv at tilgå verden som om den er ny og spændende og ikke udslidt, gammel og kendt. Ting er ændret, noget er fjernet og andet er tilføjet.

Hvis der er nogen spørgsmål, så tøv endelig ikke med at spørge over mail eller på spillets facebookside.

darkpack_logo1

Portions of the materials on this website are the copyrights and trademarks of Paradox Interactive AB, and are used with permission. All rights reserved. For more information please visit worldofdarkness.com.