Praktisk

Dato: 28.-29. oktober 2022. (flyttet fra 21.-22.)
Tid: Fredag 16-23:30, Lørdag: 16-00:00 (evt. også 13-16). Se detaljer nedenfor.

Lokation: Det 3. Rum,
Jægergårdsgade 154C, 1. tv.
8000 Aarhus C.
Lokationen ligger ca. 10 min. gang (750 m) fra Aarhus Hovedbanegård.
Det er muligt at komme ind i spillokalet i kørestol, men andre dele af lokationen er desværre ikke kørestolsvenlig (der er 2 trapper). Har du behov for en aftale om opbevaring af offgame tasker/mad i stueetagen, er du velkommen til at skrive til hungerogligdans@gallowsgames.org, så finder vi en løsning.

Deltagerantal: Min. 35, maks. 80.

Aldersgrænse: Minimum 18 år. Ingen mulighed for dispensation.

Pris:
Standardpris: 400 kr.
Medlemmer af Elysion: 350 kr.

Hvad inkluderer oplevelsen?
2 nætters spil á ca. 5 timer samt workshops og mulighed for fortids/mellemsspilsscener lørdag (se tidsplan).
Aftensmad lørdag og snacks & drikkevarer løbende både fredag og lørdag.
Ingen overnatning.

Forplejning:
Der vil være offgame snacks og drikkevare til rådighed undervejs både fredag og lørdag. Der vil være scenografiske drikkevarer i spil.
Lørdag serverer vi desuden også aftensmad. Menu tba.
Det vil altså sige, at man selv skal sørge for aftensmad fredag; man kan fx medbringe noget (der er køleskab og mikroovn) eller gå ud og finde mad i nærheden (vi spiller i Midtbyen – der er rigeligt med steder) i pausen. Vi anbefaler også, at man medbringer egne snacks, hvis man har særlige præferencer.

Scenariet er alkoholfrit under spil; det vil sige, at indtagelse af alkohol samt beruselse under workshops og spil ikke tolereres. Vi vil i første omgang tage en snak med nogen, hvis vi mistænker brud på denne politik. I værste fald vil det føre til bortvisning fra scenariet. Dette gælder også andre euforiserende stoffer.
Medbragt alkohol må dog gerne nydes i moderate mængder efter spil både fredag og lørdag. Vi forventer, at alle opfører sig ansvarligt og ikke bliver mere beruset, end at du kan tage vare på dig selv/kan komme sikkert hjem.

Tilmelding:
Åbner d. 18. maj og lukker d. 20. juni.
Du tilmelder dig i grupper af 3-5 (dvs. med 2-4 andre). Når vi flere end 80 tilmeldte, trækker vi lod om pladserne. Vi trækker lod mellem grupper og ikke individer. I tilmeldingen skriver I også jeres præferencer for spil og evt. oplæg til gruppekoncept.
Tilmelding er ikke en garanteret plads. Vi vil gerne sørge for at scenariet er trygt at spille, og derfor kører vi efter endt tilmelding en flaggingproces. Det betyder, at vi sender en liste med navne på alle, der får tilbudt en plads (alle, hvis vi er færre end 80, og ellers bestemt ved lodtrækning), til alle deltagere. I får her mulighed for at skrive tilbage med flags. I kan flagge folk Rød = Jeg deltager ikke, hvis denne person deltager, eller Gul = Jeg vil ikke have en nær relation med denne spiller. Ved gult flag betyder det, at jeres grupper ikke får relationspointers til hinanden. Det er her også muligt at informere os, hvis der er nogen på listen, som du har erfaring med vil være decideret farlig for scenariet (fx en person, der gentagende gange bryder folks grænser, ikke lytter til stopord o.lign.).
Herefter sender vi gruppekonceptoplæg (baseret på jeres tilmelding) ud til alle, der endeligt får tilbudt en plads, samt betalingsoplysninger. Ens plads er først bekræftet, når vi har modtaget betaling. Sidste deadline for betaling er d. 1. august.

Aflysningspolitik:
Ved aflysning efter deltagerbetaling refunderer vi som udgangspunkt ikke billetprisen, medmindre vi finder en erstatningsspiller. Dette skyldes, at vi har en del faste udgifter til scenariet, der skal betales relativt tidligt, og vi derfor ikke kan køre scenariet, hvis vi kommer under minimumsantallet af betalende spillere. Man er velkommen til i sin spilgruppe selv at finde en erstatningsspiller, dog skal det i sidste ende godkendes af arrangørerne. Efter d. 21. september (1 måned før spil) refunderer vi slet ikke, da vi gerne vil kunne tilbyde gratis billetter til erstatningsspillere. Aflyses scenariet grundet force majeure, refunderer vi så meget af deltagerbilletten til alle som vi overhovedet kan.

Scenariets offgame tidsplan:

Scenariet spilles over 2 aftener/nætter i samme weekend.

Fredag

 

14:00

Lokation åbner

16:00

Senest ankomst

16:00-17:30

Workshops

17:30-19:00

Pause til aftensmad + sidste kostumeting

19:00

Spilstart / briefing

 

Spiltid

23:30

Senest spilstop

   

Lørdag

 

13:00

Lokation åbner

 

Mulighed for ‘mellem’scener.

16:00

Senest ankomst

16:30-17:30

Workshops/kalibrering

17:30-18:30

Aftensmad + komme i kostumer

18:30

Briefing + spilstart

 

Spiltid

23:45-00:00

Udtoning

00:00

Senest spilstop

00:30

Mulighed for struktureret debrief

02:00

Senest forlade lokationen