Gallow’s Games er et rollespilsproduktionsfællesskab, hvis formål er at give liv til kreative, nytænkende og lettere syrede spil, der ellers blot ville være forblevet en febervildelse.
Dets tidligere spil inkluderer:
Hunger & Ligdans; Et vampyrrollespil om brutalitet, fanatisme og gruppesolidaritet.
I Kortenes Vold; Et rollespil om magikere på den tabende side af en borgerkrig, som ved, at deres fjender er tæt på, og når de finder dem, så dør de. Deres sidste tid bruger de på at anråbe dæmoner i håbet om at kunne få en chance i det endelig opgør.
Mælketænder; et incrowd rollespil om unge vampyrer, der er i byen med deres ‘venner’, alt imens deres omverden kollapser omkring dem, uden de kan gøre noget andet end at være i øjeblikket af totalt nedsmeltningen og forandring.